EM TIL DANMARK 

Bretons Europamestre forår 2003

EM til DK

Det danske hold bestod af fra venstre:                     Det er vigitigt at kunne sove i en bil              PVN`s Jaes CACIT i Italien, Tyskland & Croationen      PVN´s Jaes og Pancho de Kerveillant, fører PVN
Nat, fører Aksel Spangsbjerg
Britens Uouo, fører Allan Nissen
Fane: Jakob Lind-Jakobsen

På en kølig og forblæst forårsdag i Holland først i marts blev et dansk team med fire bretons europamestre for første gang i klubbens historie. En god gave til Dansk Breton Klub, der i efteråret 2003 fejrer sit 40 års jubilæum. Ialt 11 lande deltog med 38 bretons.

At det ikke var det milde forår, vi var kommet til, fandt vi ud af, da vi kl. 6.30 vågnede godt forfrosne i bilen efter at have sovet 4 timer. Vi havde nemlig valgt at køre fra Danmark om aftenen og var fremme om natten ved bestemmelsesstedet Grahten i det sydvestlige Holland lige ved grænsen til Belgien. Dagen før Europa mesterskabet for Bretons deltog vi en markprøve kun for bretons.

Der deltog i alt 58 hunde fordelt på 4 hold. En fransk breton vandt prøven med cacit med en tysk hund på anden pladsen. Af de danske hunde nåede kun Pancho at blive præmieret med 1. tres bon. Men prøven skulle vise sig at være god træning inden Europa mesterskabet næste dag.

EM mellem harer og høns på små marker.
Markerne, som EM skulle afholdes på, var ikke store og de var meget afvekslende med majsstubbe, vintersæd, pløjejord og græs. Vi fire danske var fordelt på 3 hold. Nat og Aksel Spangsbjerg stod for danskernes flotteste præstation. Nat begyndte sit søg på små marker adskilt med tæt pigtrådshegn, som den skulle passere for at komme bredt nok ud i terrænet. Det gjorde Nat på bedste vis, selv om fører Aksel tydeligvis havde store problemer med at passere hegnene. Da den kom ud på en majsstub gik den stort og flot og tog stram stand. Da Aksel går frem, rykker hunden endnu en gang frem og tager stand igen. Vi andre, der kan følge begivenhederne, holder vejret, Aksel når frem og Nat rejser 3 agerhøns præcist. Herefter forsætter Nat i et stort søg i bedste bretonstil med høj fart, indtil afprøvningstiden på 15 minutter er gået.

EM til DK

Nat arbejder i bedste stil 
for at finde agerhøns, men den må ikke løbe efter haren....

Yderligere når Pancho og PVN´s Jaes at blive præmieret. Nu er det bare at vente - hvad har de andre lande opnået? Alle deltagerne samles sidst på dagen i forsamlingshuset og langsomt begynder vi at få brikkerne på plads til et for os, flot puslespil. Det viser sig nemlig, at kun 7 hunde i alt har opnået præmiering og af disse har vi de 3. Nu er det bare om vore præmieringer giver nok points til guld eller sølv. De rækker til guld for hold og Nat med Aksel Spangsbjerg bliver 2 vinder med reserve cacit.

Formanden for Fransk Breton Klub gav os meget ros under gallamiddagen om aftenen og spurgte drillende det franske og italienske hold: ” Hvor var I i dag?”

Prøven er i øvrigt en fantastisk lejlighed til at møde andre breton entusiaster og bedømme avlsniveauet og skabe kontakter til ejere, der har bretons, som kan berige avlen. Næsten alle racer af stående jagthunde afholder Europa cup om foråret.

Standarden på danske bretons er høj
En forklaring på succesen er, at alle de deltagende hunde og førere har deltaget og er blevet præmieret på prøver på kontinentet. Men det betyder også, at der i Dansk Breton Klub er flere hunde, der har kvaliteterne til at opnå topresultater på kontinentet. Men førerne skal kende til afprøvningen og målrettet træne mod denne form for konkurrence, der på flere måder adskiller sig fra den danske form.
Men når det så lykkedes er det også det hele værd.

Poul Valdemar Nielsen