VM TIL UNIQ 2001

Ved verdensmesterskaberne for stående jagthunde i Frankrig syd for Bordeaux ved Herm i dagene 24-27 oktober, opnåede dansk hundesport et fantastisk flot resultat. Poul Valdemar Nielsen, som jo er producenten bag vort UniQ hundefoder, blev Verdensmester i Saint Hubertus Championship. Med sin lille sikre vildtfinder af eget opdræt, breton PVN´s Mira, arbejdede Poul Valdemar sig stille og roligt frem til matchningen om den fornemme titel – Championnat du Monde St. Hubertus.

På denne prøveform kan hund og fører opnå point i mange forskellige discipliner. På almindelig markprøve, hvor det primært er hundens kvaliteter, der beskrives  i parsøg, foregår Hubertus med solo søg. Hubertus-prøveformen en "eksamen" for ekvipagen. Jægeren bedømmes ud fra opførsel, jagtmanerer og kultur samt våbenkendskab. Hunden bedømmes på vildtfinderevner, samarbejde, søg og evt. apporterings evner. I alt kan opnås 100 point, hvor Poul Valdemar og Mira opnåede 95 og nærmeste konkurrent havde opnået 84 point.
 
VM 2001

PVN fortæller dommerne om Mira og   Fasan skydes                                  Aflives efter lang & svær apport        Fasan tjekkes af dommer
hvordan han vil gribe jagten an.


I matchningen mødte PVN en jæger fra Croatien med en Engelsk Setter. Croaten havde åbenbart fremvist en yderst høj jagtkultur, idet han havde kvalificeret sig til dysten ved at vinde sit hold med 66 points uden point for fugle på tasken. Da PVN havde opbrugt sin kvote på to fugle og yderligere havde to fuglesituationer på den ordinære prøve, skulle Croatens hund finde fugl, som igen skulle fældes. Alt sammen i løbet af matchningens 15 minutter - for overhovedet at kunne vinde! PVN trak start nr. et og lagde et kolossalt pres på Croaten ved at have fire godkendte fuglesituationer og en skudt fugl. Desværre skød PVN to forbiere på en stærkt stigende fasankok (man har kun fire patroner i alt). Croaten havde to fugle på tasken med 4 skud, da han sluttede sin indsats. Desværre for ham havde hans hunde haft for mange tomme stand samt knaldapporteret begge fugle.
Fasan skydes.
 
Først langt ud på aftenen blev resultatet offentliggjort (vi danskere var nu ikke i tvivl) og titlen var i hus. En stolt og bevæget PVN blev indhyldet af gratulanter og vi fejrede alle sejren hjemme i den lejede hytte med god fransk Bordeaux vin. Her er det på sin plads at bemærke det helt utrolige flotte sydeuropæiske vejr, vi havde på hele turen. Solskin alle dage og temperaturer på 25 grader i skyggen eller 38 i solen!!! Vi sad til over midnat på terrassen og lod de andre gæster (alle hundefolk) vide, hvor danskerne boede. En herlig aften.

VM 2001

Jørgen Nissens Sikas II Skipper i stram stand           VERDENMESTERSKAB for hold DANMARK ved    PVN og Mira          
under træning i Herm                                           Jørgen Nissen og Poul Valdemar Nielsen.
                                                                       Godt gået!

Dobbelt triumf
Da resultatet fra Hubertus holdene tikkede ind på tavlen, var vi danskere igen i forreste række. Jørgen Nissen med Engelsk Setter Sikas II Skipper lavede nemlig også en flot præstation. Jørgen opnåde et højt pointtal, fordi han undlod at skyde en for ham oplagt fasan, efter fint fuglearbejde af Skipper. Men prisen var for dyr – en kvindelig dommer var uheldigvis i fuglens flugtretning. Den slags overbevisende jægermoral bevirkede sandsynligvis Jørgens høje score (han havde jo ikke fugl på tasken) og således vi fik vi denne dobbeltsejr.

De andre tre i UniQ

Peter Tindbæk – Ulrik Stadelhofer og Erik Petersen.