DANSK JAGTHUNDE DERBY 2010
Veteranen Jens Rasmussen fra kennel Vildtmandens blev en velfortjent vinder af Dansk Jagthunde Derby 2010
(Tekst og foto: Harris Jensen)

Egentlig er Dansk Jagthunde Derby i sin grundform en prøve som alle andre prøver for unge stående engelske jagthunde. Dommerne ønsker at se hunde med stor jagtlyst, som i bedste søg, fart og stil viser, hvordan en engelsk fuglehund skal arbejde på marken, og så skal hundene naturligvis demonstrere, at de evner at behandle markens fuglevildt på korrekt vis. En i forhold til alderen rimelig respekt overfor vildt og lydighed skal også dokumentere, at hunden besidder en dressurbarhed, som gør det muligt for føreren at gøre den færdig som jagthund. Det er præcist de samme egenskaber, der bedømmes hos en unghund, der stiller i kvalitetsklasse, men Dansk Jagthunde Derby er altså alligevel noget helt specielt.

Kun én gang i hundens liv kan den stille på derby; den får kun en eneste chance for at placere sig på denne fornemme avlsprøve. Og endvidere er det da en helt særlig oplevelse at se en hel årgangs pointere, settere og bretonere samlet på samme prøve. De blev af håbefulde ejere meldt til Derby inden de havde holdt deres første fødselsdag; nogle slog ikke til og blev inden prøven afmeldt, men langt de fleste møder frem for gennem to dages afprøvning at dyste om de seks topplaceringer, - og helt ultimativt titlen som årets derbyvinder.

Prøven er en avlsprøve, og ingen kan være i tvivl om, at den hund, der placerer sig på Dansk Jagthunde Derby, den besidder et potentiale med store perspektiver for dens videre karriere, ligesom de forældre, der har avlet den, formentlig fortjener at få fortsat opmærksomhed i avlsmæssig sammenhæng. Men udover vurderingen af de enkelte hundes præstationer, giver et Derby også opdrættere, hvalpekøbere og ikke mindst specialklubberne et billede af, hvordan de enkelte racers kvalitetsniveau er på en given årgang.


Derby 2010

I 1932 blev det første Derby afholdt. Og bortset fra krigsåret 1943 har det været afholdt lige siden. Det har indtil i år været et efterårsarrangement, men blandt andet udviklingen i landbruget med landmændenes (nødtvungne) fravalg af sukkerroer har medført, at ansvarsbevidste prøve- og terrænledere har set sig nødsaget til at melde fra, når de enorme terræner, som er nødvendige for afviklingen af denne prøve, skulle findes. De har ganske enkelt ikke kunnet finde terræner, der om efteråret kunne tilgodese en blot nogenlunde ligelig afprøvning af årgangens engelske jagthunde.
Om foråret, hvor det i markprøvesammenhæng i vid udstrækning handler om afprøvning af hundene på udparrede agerhøns, er der derimod heldigvis fortsat gode muligheder for at finde velegnede og ensartede terræner i næsten hele Danmark.

Vensyssel var oprindeligt udset til at være scenen for årets Derby, men den strengeste vinter i mange år betød, at mange nordenfjordske marker nærmest stod under vand, ligesom bestanden af agerhøns i området på de fleste terræner havde brug for et pusterum. Prøven blev derfor flyttet til det sydlige Jylland, hvor den med udgangspunkt fra Ribe blev afviklet den 16. og 17. april. Terræner omkring Bramming, Esbjerg og Ribe var kerneområdet, men et par hold måtte køre en lidt længere tur til henholdsvis Kolding og Rødekro. Hundefolk kører imidlertid gerne nogle kilometer, når de til gengæld herfor kommer til terræner, hvor der er en passende bestand af de fasaner og agerhøns, som nu engang er en forudsætning for, at hundene kan vise deres evner som stående fuglehunde.

82 hunde var oprindeligt tilmeldt Dansk Jagthunde Derby 2010, men som nævnt ovenfor havde nogle ejere af forskellige årsager valgt at framelde deres hunde. Hunden kan have pådraget sig en skade, tævehunde kan pludselig komme i løbetid, eller måske skønner ejeren, at hunden ganske enkelt ikke har potentialet til at begå sig på blandt derbyårgangens øvrige hunde. Cirka 70 hunde var med deres forhåbningsfulde førere imidlertid mødt på førstedagen i Danmarks ældste købstad. Morgenkaffen blev indtaget på det lokale vandrerhjem, og efter en kort og præcis parole fra formanden for Derbyudvalget, Asger Stein, og terrænansvarlig leder, Erling Clausen, samt et hurtigt tjek af, at alle hunde havde korrekt bid og alle hanhunde to testikler i pungen, rykkede seks bilkorteger ud i det åbne land.

Denne artikels forfatter deltog på derbyet som debutant, og han var på det hold, som tog turen til Rødekro.
Den indledende afprøvning foregik med Allan Nissen som dommer på bynære terræner, der hovedsageligt var udlagt som brak, og som vel også var opkøbt af kommunen med henblik på en fremtid som industri- og byggegrunde. Vi fik en demonstration af, hvad det betyder for et område, når en biotop får lov til at udvikle en passende vegetation af enårigt ukrudt, samtidigt med, at der er ”kanter og hegn”, som kan yde den nødvendige dækning og redeskjul. Der var stort set parhøns (krydret med lidt fasaner og harer) i hvert eneste slip, og da vejret viste sig fra en forårsvenlig side med blå himmel og sol tilsat en passende vind, var alle betingelser umiddelbart tilstede for en succesfuld dag for alle hunde. Da vi ved middagstid flyttede til store rapsmarker, kunne vi glædeligvis konstatere, at også de sønderjyske landbrugsarealer var fint besat med agerhøns.

Imidlertid er det en kendt sag, at parhønsene ikke bliver nemmere for hundene at behandle jo længere vi kommer hen på foråret, og måske var vinden også både skarp og tør. Det skulle i hvert fald vise sig, at ganske mange hunde ikke formåede at behandle de mange vilde fugle efter fortjeneste. De kom for tæt på inden de tog stand, eller de stødte ganske enkelt fugle, som tilsyneladende lå oplagt i god vind. Som en – måske lidt fattig – trøst viste stort set alle hunde på alle hold til gengæld, at de evnede at afsøge deres terræn i bedste søg, fart og stil. De ”gik til stålet” og arbejdede helt åbenbart for at jage og finde vildt, hvilket ikke er uvæsentlige egenskaber, når en ung jagthund skal bedømmes i lidt længere perspektiv. 

Det skulle vise sig, at alle hold oplevede det samme scenarium på førstedagen: Velgående hunde på velegnede terræner med en passende bestand af vilde fugle, som åbenbart var svære at mærke for hundene. Men tretten hunde kunne deres metier. De fandt fugl, de tog stand for dem, og der blev skudt over dem. Disse tretten hunde fik dermed lov til at passere nåleøjet og fik lov til at fortsætte til andendagens finale. Seks pointere, tre gordon settere, tre engelske settere og en irsk setter var racefordelingen.

Den kendte jæger og hundemand Gert Clausen var terrænansvarlig for lørdagens afprøvning. Og det er altså enorme terræner, der forbruges på et Derby. Hundene ”æder” i hvert eneste slip mange hektar i deres bestræbelser på at finde vildt. Og når søg, fart og stil naturligvis samtidig har meget høj prioritet, så rækker et par husmandsbrug ikke langt. Men Gert Clausen havde som altid styr på tingene; selv om han vist nok syntes, at der en overgang var tale om ”overforbrug”, så var der rigeligt med terræn til alle hunde.

Det var en nydelse at overvære finaledagens afprøvning. Uden undtagelse viste alle hundene meget høj klasse. Det var da også et yderst tilfreds dommerpanel, som med ordførende dommer Joakim Skovgaard Larsen i spidsen, forestod bedømmelsen af hundene. – Vi har bedømt et hold rigtigt gode hunde. Alle hunde er af meget høj klasse, og det er de meget små marginaler, som afgør placeringsrækkefølgen, udtalte han ved Derbyets afslutning.
Og hvad der set i et længere perspektiv måske er allervigtigst tilføjede han: - Standarden på Derbyet har været meget høj. Det lover godt for fremtiden for den engelske fuglehund.

Ingen tvivl om, at det var sød musik i mange hundeføreres og tilskueres ører.

Med så mange gode hunde i feltet bliver opgaven for dommerne naturligvis vanskelig. Det er jo netop de ovenfor nævnte små marginaler, som gør det vanskeligt at vurdere og vægte de enkelte hundes fortrin i forhold til konkurrenterne. Og andendagen på derbyet er – i modsætning til førstedagens kvalitetsprøver – ren konkurrenceklasse. En enkelt hund faldt en anelse igennem stilmæssigt, men eller stod alle hunde distancen i forhold til søg, fart og stil. Der var derfor ikke noget at sige til, at dommerne måtte gennem en grundig votering efter 2. heat plus en ekstra runde, før de kunne meddele, at ni hunde overgik til matchning.

To hunde var efter fredagens afprøvning i en højere kategori end de øvrige. Det var pointer Vildtmandens Valdemar med Jens Rasmussen, Slagelse som opdrætter, ejer og fører, og engelsk setter Senjas Nice med Erling Clausen, Bramming, der ligeledes havde opdrættet den hund, som han var ejer og fører af. Og disse to hunde stod distancen. De sluttede i et flot finaleslip, hvor Vildtmandens Valdemar efter et stilrent og velanlagt søg tog stand langt ude i venstre side. Jens Rasmussen er ingen ”årsunge”, og jeg tror ikke, at han tager mig det ilde op, når jeg hævder, at det tog nogen tid, før han kom op til sin hund. Men Valdemar holdt sin stand, og da der lettede parhøns præcist for næsen af hunden, da Jens Rasmussen var i jagtbar position, var vinderen af Dansk Jagthunde Derby 2010 fundet.

Det var vist en rørt Jens Rasmussen, som efter lykønskninger og hyldest kunne udtale: - Det har faktisk taget mig 50 år at nå hertil.
Tankevækkende ord. Men den høje kvalitet af årgangens hunde gør det til en fornøjelse at overvære denne fornemme avlsprøve. Og så giver en sådan prøve grundlag for optimisme for den stående fuglehunds fremtid.
Ikke mindst set i lyset af en pæn bestand af vilde agerhøns på terrænerne.

Placerede hunde:

Pointer Vildtmandens Valdemar, Jens Rasmussen, Slagelse      Derbyvinder
Engelsk setter Senjas Nice, Erling Clausen, Bramming              2.-vinder
Engelsk setter Lammefjordens Lady, Asger Mogensen, Hørve    3.-vinder
Gordon setter Vinterdalens Tillåens, Erik Petersen, Viborg         4.-vinder
Pointer Mørups Britta, Hugo Nielsen, Vildbjerg                          5.-vinder
Pointer Matreses Ylva, Jan Espersen, Skive                              6.-vinder

Harris Jensen