GRÅ SCHÆFERE LIG MED BRUGSHUND

Jeg besøger Berith Andersen og Frank Olsen på den årstid, hvor hyldene blomstrer, og vejboderne langs de sjællandske veje reklamerer med solmodne sommersøde jordbær. Den karakteristiske profil af en schæferhund udskåret i plade og ophængt på ejendommens væg, fortæller mig, at jeg er kommet til det rigtige sted. Huset ligger et stykke fra andre beboelser; det er af flere årsager hensigtsmæssigt, når et betydeligt antal årvågne brugshunde er en del af husstanden.

En stolt og selvsikker schæferhan kigger direkte på mig gennem havens stakit. Den udstråler styrke og selvtillid i en grad, som ville have fået mig til at fortrække skyndsomst, hvis jeg havde haft uærlige eller onde hensigter. Det har jeg heldigvis ikke. Mit ærinde er at høre om Beriths og Franks store passion for den grå schæferhund.

Fra tilfældighed til livsstil
Det gælder for rigtigt mange dygtige hundefolk, at den hundesport, som nærmest er blevet en livsstil for dem, ofte er resultatet af tilfældigheder. Det er også tilfældet for Berith og Frank. I 1979 fik Frank sin første schæfer, som egentlig blot skulle være en hyggelig del af familien, og som han da nok også havde planer om at stille på udstilling. Frank besluttede imidlertid, at det sikkert var fornuftigt at gå til træning med hunden for at lære den lidt grundlæggende lydighed.

Han tilmeldte sig et elementært lydighedskursus i Schæferhundeklubben, og det viste sig hurtigt, at Frank både havde fået en fornuftig hund, og at han havde et særdeles godt tag på at bibringe hunden lydighed og lyst til samarbejde.

Han meldte hunden til en lydighedsprøve, og vandt den i suveræn stil med 49 point ud af 50 mulige. Den blev så meldt til endnu sværere prøver, og de fornemme resultater fortsatte. Hunden sluttede med at bestå den sværeste lydighedsprøve med 98 ud af 100 opnåelige point.

Grå Scchæfere er lig med brugshunde

Et fælles projekt
Succesen betød, at Berith og Frank i fællesskab totalt tabte deres hjerte til brugshundearbejdet med schæferhunde. Flere hunde kom til, i 1987 fik de kennelmærket ChaDe (kennelnavnet er dannet af de første stavelser i navnene på to af deres gode hunde), og et seriøst opdræt af grå schæfere begyndte. For god ordens skyld skal det her indskydes, at ”en grå schæfer” er en betegnelse for den linie indenfor schæferracen, som først og fremmest er avlet med brugsegenskaber for øje. En anden linie, benævnt ”højavlsschæfere”, vægter eksteriør og udstilling højt. I dag bruger både Berith og Frank rigtigt mange timer på træning og dressur af deres hunde. Og det kan vel ikke undre, at deres datter, Siff, også er blevet ejer af egen hund, som naturligvis ligeledes trænes på behørig vis.

Krævende prøver
Frank har nærmest taget patent på at være deltager ved Schæferhundeklubbens store prøver, og reoler og skabe tæt pakket med flotte pokaler fortæller, at han ikke kun er med for deltage. Der hersker ikke den mindste tvivl om, at Frank og Berith deltager i hundesporten for at opnå topresultater, og at formålet med deres hundeopdræt er at skabe hunde, som kan begå sig i de mest krævende konkurrencer.
Det vil være for omfattende her at beskrive i detaljer, hvad en schæferhund skal kunne for at nå til tops på højeste prøveniveau, men meget summarisk fortalt skal en hund mestre følgende:

1. Hundene skal kunne udrede et 1200 meter langt spor, som er udlagt ved, at en person ganske enkelt har ”gået” sporet. Sporets alder er mindst en time gammelt, og det er lagt med fire vinkelrette knæk. Desuden er der på sporet ”tabt” tre genstande, som hunden under udredningen skal finde.
2. Hundene skal være lydige: Aflægning i længere tid, forskellige former for spring, apportering og fremadsendelse er her på programmet.
3. Endelig er der et stort og omfattende forsvarsarbejde, som består af rondering, hvor en skjult person skal findes. Når personen er fundet, skal hunden halse i minimum 30 sekunder. Den skal afværge forskellige former for overfald af personen, den skal stoppe flugtforsøg, og den skal medvirke ved transport af personer. Hunden skal kunne fastholde en person, og den skal naturligvis vise, at den på kommando prompte også kan slippe en person. (læsere, som ønsker detaljeret oplysning om brugshundeprøver for schæferhunde, kan gå ind på
www.schaeferhund.dk, og finde fyldige regelsæt for de forskellige klasser og prøver).

Topresultater
Blandt Franks bedste resultater hører en sejr ved Sjællandske Cup, og så har han ikke mindre end 19 gange formået at indløse billet til Danmarksmesterskaberne (DM). Rigtigt mange gange har han vundet udtagelseskonkurrencer til DM, og en af disse sejre skete med 298 point ud af 300 mulige. Det er den højeste pointsum, der nogensinde er opnået på en dansk prøve, og det bliver en rekord, som bliver nærmest umulig at slå.
Endelig har Frank to gange deltaget i Verdensmesterskaber med 27-plads ud af 140 hunde som bedste resultat.

Berith står ikke tilbage for Frank, når det handler om at nå til tops med schæferhunde. Ni gange har hun opnået resultater, som har kvalificeret hendes hunde til DM i sværeste klasse, og ved DM for sporhunde har hun opnået en 2.-plads. 

På opdrætssiden er det værd at nævne, at der blandt de 37 deltagende hunde ved DM i 2008 var ikke mindre end 9, som bar kennelnavnet ChaDe.

Hunde med overskud
Frank og Berith ønsker, at deres hunde skal havde overskud, når de arbejder. I schæferkredse taler man meget om hundens drifter: En tophund skal bl.a. have høj byttedrift og forsvarsdrift, hvis den skal fungere optimalt. Det betyder, at den arbejder med maksimal intensitet og hurtighed i alle situationer. Det kan føre til, at en konkurrence kikser, men Frank og Berith har med deres hunde utallige gange altså også bevist, at det kan fører til topplaceringer.
For at fastholde og udvikle deres opdræt af gode brugshunde, har de for øvrigt lige fra Tyskland importeret den hanhund, som tog imod mig ved min ankomst. Jeg er ikke i tvivl om, at den besidder de rette drifter i rigt mål.

Træningsfilosofi
Det kræver mange timers træning at skabe en vinderhund. Frank fortæller, at i de perioder, hvor en hund virkelig skal trimmes og gøres klar, kan han bruge op til 20 timer ugentlig på en hund. Som nævnt ovenfor er det vigtigt, at schæferen har et højt driftsniveau. Positiv motivering fra hvalpene er ganske små, er et af de værktøjer, som Berith og Frank anvender for at opnå dette. Samme motivering er i øvrigt med til at sikre den arbejdsglæde, som er nødvendig for alle brugshunde, hvis de skal nå topresultaterne.

- Vi gør os umage for at være tydelige og enkle i vores kommunikation med hundene. En hund skal have præcise ordrer og signaler. Den skal opfatte samarbejdet med føreren som ”sort eller hvidt”, ikke være i tvivl om, hvorvidt den gør det rigtige eller det forkerte, siger Berith.
- I det hele taget betyder godt lederskab af føreren alt. Hvis ikke hunden er helt på det rene med, hvem der bestemmer – og det skal naturligvis være føreren – er enhver form for dressur af brugshunde umulig, siger de begge samstemmende.

Men de tilføjer, at deres hunde i de faser, hvor de er i hård træning op til store konkurrencer, også altid er i tæt social og menneskelig kontakt. – De skal mærke, at vi på en måde er i gang med et fælles projekt, og det gør vore hunde blandt ved, at de i disse perioder stort set har fri adgang til alle husets rum, fortæller Berith.

Fysikken skal være i orden
Det siger sig selv, at en tophund har det ligesom en topidrætsmand: Styrke, kondition og teknik skal være helt i top. Teknikken er en del af træningen i de mange discipliner, mens styrke og kondition opnås ved fysisk træning. Berith og Frank bruger det våde element meget i den sammenhæng. Om sommeren får hundene lange svømmeture ved stranden, og i den kolde tid har de en aftale med en svømmehal for heste. - Endelig skal hundenes kost naturligvis være af bedste kvalitet. Hvis ikke hundene fodres med foder, som indeholde de rette mængder fedt, kulhydrat, protein, mineraler og vitaminer – og de enkelte bestanddele i foderet skal vel at mærke være af lødig kvalitet, som hunde kan optage og udnytte på maksimal vis – skaber man ingen tophunde. En hund, som ikke er fodret med kvalitetsfoder, vil ganske enkelt ikke kunne stå distancen på en krævende prøve, fortæller Berith og Frank.

En god fornemmelse
Jeg får lejlighed til at se et par af deres hunde på nærmeste hold. Jeg oplever selvsikre og glade hunde, som bare udstråler mental og fysisk styrke. Jeg er ikke i tvivl om, at de indgyder respekt hos alle, der nærmer sig Beriths og Franks ejendom, men samtidig virker hunde, der i den grad er i psykisk balance, også inderligt tillidsvækkende på mig.

Jeg kører fra Berith og Frank med den gode fornemmelse, som det er at have talt med mennesker, der bare brænder for en sag. Og som har kompetencerne til at gøre det, så det hele går op i en højere enhed og udmøntes i tophunde og topresultater. 

(tekst og foto: Harris Jensen)