HAS 2007 I VALLENSBÆK

Det var første gang Peter og undertegnede var til et Hovedavlskue i Schæferklubben.
Da vi nærmede os udstillingsringen kunne vi se voksne, unge og børn løbe rundt og sige mærkelige lyde og navne. Med sig havde de skraller, pivedyr i forskellige udformninger og bolde i snore. Havde de mon røget hash?  Nej, det havde de ikke, de var såmænd bare til Hovedavlskue for Schæferhunde i Vallensbæk august 2007. Formålet med deres aktivitet var at få kontakt med deres egen hund, der blev handlet inde i udstillingsringen. Og da konkurrencen var hård var det af afgørende betydning at hunden ydede sit bedste og hele tiden holdt koncentration og energiniveauet. Bevægelserne var en afgørende faktor og det var særdeles veltrænede hunde der blev fremvist, det var tydeligt, at en udstilling schæfer er et energibundt med stor udholdenhed. 
   
Has
   
Perfekt handling af en af de bedste hunde på skuet     Et harmonisk team.                                    Præmieoverrækkelse  

Scæferklubber afholder årligt en sommerlejr og på HAS præsenterede nogle af de unge deres evner som handlere. De 3 dygtigste blev præmieret, men det var tydeligt, at det ikke var det væsentligste. På lejren var der indgået venskaber, som der kan bygges videre på når familierne mødes ved de mange forskellige aktiviteter i schæferklubben. Jeg var da også glædeligt overrasket over at arbejdet mad scæferen er et familieanliggende, hvilket også fremgår når præmierne skal uddeles.
  
Hovedavlsskuet er et avlsskue
Det blev deltagerne gjort opmærksomme på da en af de hunde, der havde klaret sig bedst i testen om kampdrift, mod og hårdhed blev avlskåret. Det var tydeligt, at det ikke kun vakte begejstring og avlsrådsformanden benyttede lejligheden til at fortælle om avlsrådets 4 hjørnestene. Hjørnestene (sundhed, væsen, eksteriør og naturlige driftsanlæg) skal være med til at sikre, at der ikke bliver prioriteret ensidigt på de enkelte elementer. Jeg selv, der er eksteriørdommer i DDK regi var imponeret over det høje niveau og dybe kendskab som dommerne ved dette stævne var i besiddelse af.

Det var spændende at opleve avlsskuet og vi glæder os til DM i maj 2008.

Peter Tindbæk, Lars Hansen og Poul Valdemar Nielsen