HØNSEJAGT SOM I GAMLE DAGE
Hønsejagt i Polen - næsten som i gamle dage

Jeg befandt mig i biografen, klokken var lidt over 23 og de sidste angreb i storfilmen Pearl Harbour var lige sat ind, da det vibrerede fra min mobiltelefon i inderlommen --- hvem finder på at ringe på denne tid. Straks da jeg kom ud fra biografen, ringede jeg til nummeret. " Nika Jagtrejser , Aksel Spangsbjerg" lød det. " Hvad ringer du for på denne tid " spurgte jeg. "Ja, jeg ved godt, at det er sent, men jeg har lige talt med dem i Polen og jeg ved, at du gerne vil have besked. Vi kan godt komme derned og de siger, at de også har høns i år". Det var en god melding oven på en film med en tynd handling. Forventningens glæde til endnu en jagtoplevelse med hunde og jagtkammerater var allerede i gang.


Jeg befandt mig i biografen, klokken var lidt over 23 og de sidste angreb i storfilmen Pearl Harbour var lige sat ind, da det vibrerede fra min mobiltelefon i inderlommen --- hvem finder på at ringe på denne tid. Straks da jeg kom ud fra biografen, ringede jeg til nummeret. " Nika Jagtrejser , Aksel Spangsbjerg" lød det. " Hvad ringer du for på denne tid " spurgte jeg. "Ja, jeg ved godt, at det er sent, men jeg har lige talt med dem i Polen og jeg ved, at du gerne vil have besked. Vi kan godt komme derned og de siger, at de også har høns i år". Det var en god melding oven på en film med en tynd handling. Forventningens glæde til endnu en jagtoplevelse med hunde og jagtkammerater var allerede i gang.


Fire jægere og 10 bretons var på vej til jagtområdet ved Kutno, 450 km inde i Polen. Vi var lidt skeptiske, da vi nærmede os, i det vi aldrig før havde set så meget vand på marker og enge. For Aksel og jeg var det 12 gang, vi skulle på hønsejagt i Polen. Og vi har oplevet, hvordan bestandene har kunnet svinge fra år til år. Et par år har vi måttet tage hjem før tid på grund af dårlig ynglesæson. Knud, den mest erfarne på området, er kommet i Polen gennem mere end 20 år og har derfor oplevet de helt store år med mange agerhøns. Morgendagen ville vise, hvordan denne ynglesæson havde været.
 


Hønsejagt

Tazjek ved, hvor hønsene er                                  Aksel Spangsbjerg med breton Nat                 Momenter som vi kan drømme om 
          

Gensyn med de polske jægere, der følger os i terrænet, er altid et glædeligt øjeblik. Og selv om vi ikke kan tale sammen sprogligt, er der ingen problemer med at forstå hinanden. Tazjek er hurtigt i gang med at forklare Niels, hvad han skal gøre. Vi jager sammen to og to og det kan godt være lidt af en kamp at komme til at gå sammen med Tazjek, der er den af de polske jægere, der bedst ved, hvor hønsene er. Han går nemlig fra gård til gård ugen inden vi kommer for at høre, hvor de har set høns. Det er mange, han skal besøge, for mange af gårdene i området er fritidsbrug på kun 2-3 ha.

 

Fritidsbrugene udgør sammen med de større gårde den variation, som hønsene kan lide. Områderne er på henholdsvis 2.500 ha. og 3.500 ha. så det er sjældent, at vi ikke kan forfølge en flok agerhøns, som vi letter. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at se, hvor stor forskel der er på, hvordan de enkelte gårde er drevet. Nogle får gode udbytter og for andre ser det ud til at gå til i ukrudt.

 

Det er 11. september og jagten kan begynde

Jagten er kun 5 minutter gammel, da den ene hund tager stand. Vi får hold på de andre hunde og er på vej for at skyde over hunden. Det var dog ikke agerhøns, men et lille fasankuld som hunden stod for. Og det skulle snart vise sig, at hundene skulle arbejde hårdt for at finde agerhønsene. Efter en halv times jagt lød der et skud fra Knud, der havde lettet en lille flok agerhøns. Et kvarter efter havde min unge breton tæve Piroll stand for en flok på 9 agerhøns i kanten af en lille roemark. Jeg skød en agerhøne, som blev korrekt apporteret og så, at resten af flokken smed sig 60 meter længere fremme. Jeg ventede nu på, at Aksel og Niels kom til for at vi kunne fortsætte jagten på resten af flokken. Men vi fandt den ikke, kun to lettede og fløj over hegnet ind i en stubmark. Sådan er det med vilde høns, de kræver både sin mand, men også især gode hunde at jage. De viste sig da Niels, der var gået tilbage i roerne, lettede dem i medvind ca. 15o meter fra, hvor de havde slået sig ned. Formiddagen gik og vi fandt 3 flokke mere på 7-9 fugle og jeg selv havde en på 18, hvoraf jeg fik en double'. Desværre så jeg ikke, hvor flokken fløj hen, da jeg havde nok at gøre med at indprente mig, hvor de faldt. Dette er også af afgørende vigtighed, at jægeren noterer sig, hvor de skudte fugle falder. En agerhøne, der falder på en tør pløjemark, kan være meget svær at lugte for hunden og vi oplever hvert år, at der kan være nogle timer, hvor hundene har meget svært ved at finde de skudte fugle. Vi har diskuteret dette forhold, men har ikke fundet nogen logisk forklaring udover tid på dagen, vejr og vindforhold.

 

Formiddagens jagt var overstået. Den gav os et praj om, at ynglesæsonen ikke have givet det tillæg, som vi havde håbet på hjemmefra.

 

Middagsmaden og middagssøvnen ventede, det hører sig til ligesom i gamle dage.

 

Kl 15.00 var vi igen i marken med hundene. Nye hunde skulle nu afprøves, jagten blev genoptaget til solnedgang.

 

Resultat kunne gøres op til i alt 7 agerhøns , flere gode situationer for hundene og i alt 8-9 forskellige flokke. Ikke helt som ønsket, men alligevel tilfredsstillende.

 

Da vi efter jagten kom tilbage til værten, der kan engelsk, mødte han os stor i hovedet. " Den tredje verdenskrig er udbrudt " sagde han. Og selvom det viste sig ikke helt at være tilfældet, var aftenens emne ikke jagt, men terrorangrebet på USA, som vi kunne følge direkte gennem CNN. På tværs af nationaliteter kunne vi blive enige om det forrykte og uforklarlige i terroristernes handlinger, der på mange måder ligner kamikazernes fra Pearl Harbour. Her var det dog militære mål. Disse går efter civile mål og har dermed sat den nye dagsorden i verden.

 

Endnu to jagtdage lå foran os sammen Tazjek. Vi havde stadig ikke været i det område, som vi sidste år døbte "hønseparadiset". Her var der mange store flokke og vi troede, at Tazjek havde gemt det bedste til sidst, men nej, her var i år ikke flere fugle end på de andre områder og vi fandt hver dag 7-9 flokke med 7-9 agerhøns pr. flok. Da vi påregner at komme igen, skyder vi kun flokkene ned til 6-7 fugle og resultatet efter 3 dage blev 30 agerhøns. Sidste dag flyttede vi til et nyt område, hvor der sidste år var få fugle. Men det viste sig hurtigt, at der i år var mange fugle og flokkene var på 8-12 fugle pr. flok. Desværre havde vi aftalt at slutte jagten ved 14.00 tiden. De sidste par timer gik Aksel og jeg ind i den ene flok efter den anden, desværre var det omkring kl 14.00, hvor hundene havde meget svært ved at klare fuglene - men agerhønsene var der og vi kommer igen næste år. Den sidste dag gik vi på terræner, der lå højt i forhold til de første dage. Vi fandt ud af, at det havde regnet heftigt i ynglesæsonen og at der stadig stod vand fra sommeren på de lave arealer. Vi havde derfor forklaringen på de forholdsvis få fugle de 3 første dage og de mange den sidste dag, hvor vi skød 15 agerhøns.

Hønsejagt

Fart og energi                                Fokus og stand                                Koncentration                                Og ja tak!

Hønsejagten skaber de gode hunde

For Aksel og jeg, der både opdrætter og deltager i markprøver er jagtturen også selektion af avlshunde og træning til efterårets prøver. På fire dage kommer hundene i så mange forskellige situationer, hvor de gode hunde adskiller sig fra de mindre gode. Hundene får erfaringer med at sætte en flok vilde høns , lærer at de ikke skal se efter flokken, men efter den fugl som skydes, at harer er noget, som skal ignoreres og at makkerhundens stand skal respekteres. Det er blot nogle af de fordele, der er ved at jage gennem flere dage på vilde fugle.

 

Aksel har også nogle helt klare holdninger til, hvilke egenskaber den gode hund skal have: " Søget skal ligge naturligt i hunden og den må ikke være følsom på næsen, men være sikker på sin fugl. Når den engang er dresseret, så skal der ikke bruges mere tid på det. Jeg lægger også mere vægt på det jagtlige end eksteriøret, men når den bevæger sig i marken, så skal der være noget for øjet at se på" . "Aksel, det lyder, som om du omtaler din egen hund NAT", " Ja, den kommer tæt på mit ideal, du har jo selv set, hvordan den gennem fire dage har gået stort og energisk for at finde fugl , altid været i usynlig kontakt med mig, vendt ved gårde og ignoreret gårdenes tamhøns ude i marken, ikke spildt unødig tid på harer og ikke mindst fundet mange agerhøns".

Hvordan kommer jæger og hund på jagt i Polen ?

Aksel Spangsbjerg: " Det eneste er, at din hund skal være rabiesvaccineret og så skal rejsen bestilles gennem et selskab, som har ret til at formidle jagtrejser i Polen. Mere kræves ikke. Men det kan være svært at finde egnede revirer til agerhønsejagt ". " Er det derfor, at NIKA jagtrejser ikke reklamerer med hønsejagt"? " Ja, det er det blandt andet, men det er især på grund af de udsving, der kan være i agerhønsebestanden fra egn til egn. Du husker jo nok, at vi selv et par år er taget hjem før tid på grund af manglende agerhøns. Jeg vil helst sælge jagtrejser, hvor jeg er sikker på, at der kan skydes det vildt, som jægeren ønsker og med agerhøns kan det som sagt være meget svingende. Dertil kommer, at de ikke alle steder går på agerhønsejagt ,som vi danskere ønsker og derfor er det måske først andet år, at jægerne vil få det optimale ud af det ".

 

Tak for endnu god jagttur til Polen

 

Poul Valdemar Nielsen