JENS CHR. STRÆDE



 Jens Chr. Stræde Hverdagens helte
Schweisshunderegisteret har fået navnet efter ”Schweiss" som er det tyske navn for vildtblod. Det er også dansk jægersprog for det samme. En schweisshund er en hund, der er trænet i at opspore såret hjortevildt Hvis hjortevildt påkøres eller anskydes, kan jægeren eller bilisten tilkalde en af de ca. 160 registrerede schweisshundeførere. Schweiss-hundeførerne udfører deres eftersøgninger på frivillig basis og får kun dækket deres omkostninger i form af en transportgodtgørelse. Hver dag bliver der påkørt dyr i trafikken, mere end 5 mio om året. 25.000 af disse dyr er hjorte og rådyr. Påkørslerne påfører dyrene mange lidelser, ofte med en lang smertefuld død tilfølge. Jens Chr. Stræde og den korthårede hønsehund Sydvestjydens Bonzo bruger mange dage om året på finde de påkørte dyr og gøre en ende på lidelserne. Parret er en del af et landsdækkende net der dag og nat kan rykke ud.

Fra jæger til schweisshundefører
Langt de fleste af schweisshundeførerne er jægere og sådan er det også med Jens Chr. Gennem mange år har han dyrket ande- og gåsejagten ved Stadil fjord. Det er en jagtform, som kræver gode hunde, når man som Jens Chr. altid ønsker at få alt det skudte vildt med hjem. I de første år blev jagten drevet med forskellige racer, men i dag er kærligheden faldet på den korthårede hønsehund.

Når det blev den korthårede skyldes det en jagtkammerat som havde en korthåret. ”Det var en meget god hund, som især arbejdede energisk i marken og når vi kom hjem var den allerede blevet ren og tør og udfyldte nu rollen som en rolig familiehund”, fortæller Jens Chr.
I dag bliver det ikke til så mange jagter ved Fjorden til gengæld fylder arbejdet med Bonzo meget. Årligt tilkaldes parret over 100 gange til eftersøgninger.
Sydvestjydens Bonzo registreret schweisshund i en alder af 13 måneder. 
Ejer og fører Jens Chr. Stræde		  

Fra hvalp til schweisshund
Når Jens Chr. Tager hvalp ud, lægger han vægt på selvstændighed samt på at den er rolig. Det er først når hvalpen kommer hjem at den afslører, om den har næsen til at udvikle sig til schweisshund. Læretiden begynder fra hvalpen kommer i hjemmet. Græsplænen bliver flittig brugt. Ført slæbes pølser og kød til en madskål. Hvalpen bruger så næsen til at finde frem til maden. Sporet laves så med en bue og senere med et knæk på. I begyndelsen er der altid belønning ved enden af sporet. Når hvalpen er 3-4 måneder bruger Jens Chr. lunger eller blod (schweiss) som spor. Sporet får efterhånden som hvalpen bliver dygtigere ligge længere og længere før den skal udrede det. Det første delmål er at bestå et 3 timer gammelt 400 meter langt spor. For Bonzo´s vedkommende lykkedes det allerede 10 måneder gammel.

Chr

Næste mål er et spor på 400 meter, som er 20 timer gammelt. På denne prøve skal hunden selv kunne finde anskudsstedet. Det er her fårene bliver skilt fra bukkene, men prøven skal bestås for at få adgang til optagelsesprøven som schweisshund. Optagelsesprøven afholdes af Skov- og Naturstyrelsen, som på prøven både tester mand og hund. Sporet er på 800 meter og slutter af med, at hunden de sidste 200 meter skal hetze hen til vildtet. Undervejs skal føreren besvare spørgsmål og finde spor (sårleje, benrester, m.m.) af vildtet. Bevidst søger prøvepersonalet at distrahere og bringe føreren ud af fatning. Efter at have gennemført prøven går der 14 dage, før der modtages besked om optagelse i registeret. Selvom prøver er gået godt er det ikke sikkert, at man kan blive optaget, idet antallet af pladser er bestemt af en geografisk fordeling samt at den enkelte hund mindst 35 skal have eftersøgninger om året.

Bonzo på arbejde
Bonzo har allerede haft mange succesfulde eftersøgninger specielt 2 af dem tænker Jens Chr. tilbage på med glæde.
”Den ene var en gaffelbuk, som der var søgt efter med to hunde aftenen før og som havde gået 200 meter efter at dyret var blevet rejst af sårlejet. Dagen efter fandt Bonzo den ,men ræven havde været der. Jens Chr fortæller:” (Q) Rekvirenten havde skudt ind i træ, hvor vi ikke kunne finde noget som helst, vi stod og talte om, at bukken nok ikke var ramt, men for en sikkeheds skyld tog jeg Bonzo og kørte rundt om anskudsstedet, men der var ikke noget at finde der. Vi gik der for i en rundkreds på ca. 30 meter om træet hvor vi fandt kuglen, pludselig tog Bonzo noget op, jeg fulgte med,efter 200 m. stoppede den og kikkede tilbage på mig , så gik den igen, yderlig 100 m.

Jeg tænkte lidt ved mig selv, men fulgte efter den. Da der var tilbagelagt ca. 300 m. lå bukken der, men der kunne ikke findes noget som helst indgangs hul eller udgangs hul og ingen schweiss på dyret. Først da jægeren fik dyret brækket, fandt han et lille flad kobber fagtment fra kuglen på ca. 2+2mm  i over kanten på hjertet”. Det anden episode var også en gaffelbuk, som Bonzo tog efter et spor på 950 m. Det specielle var, at bukken havde svømmet gennem to store søer, som Bonzo også skulle svømme igennem. Da søerne var forceret fik Bonzo kontakt med bukken for til sidst at tage den i fri hetz.

chr

Træning i vandarbejdet viste sig at give pote.            Kobber fagtment                                        Bonzo ved bukken efter at have forceret to søer. 

På Jens Christians hjemmeside www.jcstraede.dk kan du læse om andre episoder. På siden kan du også se billeder af Jens Chr anden tophund Aron. Aron var den mest vindende korthårede hønsehund på danske markprøver i 2002.

Hvis du får brug for en schweisshund kan kun finde den på: ww.skovognatur.dk

Vær opmærksom på at have oplysninger om tidspunkt for påkørslen og markering af stedet. Forsøg aldrig at gå efter for at selv at finde dyret.

Poul Valdemar Nielsen