RESULTATER PÅ REKORDFART



Hjælp fra erfarne
Dinhund har sat sig for at finde noget af hemmeligheden bag de sensationelt hurtige resultater og hvad der har fået Karl i gang med jagthundesporten. Karl fortæller: " det var egentlig en pudsighed, der fik mig i gang. Jeg så at sige giftede mig til det. Min kones søster er gift med én i korthårs bestyrelsen og jeg havde lige købt Dina, som på det tidspunkt var to år. Han provokerede mig og sagde, at det med prøver kunne jeg ikke finde ud af. Det første halve år grinede mange da også af Dina, men den havde gået ved en opdrætter og aldrig rigtigt været brugt til noget. Men det ændrede sig heldigvis og den har nu vundet 6 vinderklasse placeringer, været med to gange ved DM og den ene gang placeret som 6.vinder. Men Karl Georg har ikke opnået det alene og han har da også et valgsprog der siger, " at man aldrig er for gammel til at lære". Han har derfor søgt hjælp både i specialklubben og aktivgruppen for korthårede hønsehunde. En hjælp, der virkelig har givet pote og Karl er positivt overrasket over al den hjælp, som han har fået. " Jeg har brugt dem som en slags sparringspartner og jeg har benyttet mig af de mange tilbud i klubben. Her har jeg fået virkelig mange gode råd af de "erfarne" fra klubben. Hjælpen stopper dog naturligvis når vi konkurrerer mod hinanden i vinderklassen ". 

Karl Geo

Karl Georg Kristensen har på bare 3 år opnået topresultater med sine to korthårede hønsehunde.        Hvalpe af egen avl med Dina og Brahms.
Flere vinderklasse placeringer 6. vinder DM efterår Vinder af DM forår 2001.


Træning op til de store konkurrencer
Den korte karriere kulminerede ved forårs DM i 2001, hvor korthår Toes´ Brams på bare 21/2 år efter formiddagens afprøvning var den eneste hund, der havde arbejdet fejlfrit. Ingen andre hunde kunne i løbet af eftermiddagen nå op til den og den blev en værdig vinder af forår DM for stående kontinentale hønsehunde. Du kan også læse Erik Petersens artikel om forårs DM i Dansk Kennel Klubs blad; HUNDEN. 

Karl Georg har sin opskrift på træning og fodring op til de store prøver. 
I januar holder jeg kun hundene lidt i gang efter jagtsæsonen og fodrer med UNIQ BASIC. Fra februar begynder jeg at bygge grundkonditionen op og blande her UniQ POWER i BASIC for fra marts kun at foder med UNIQ POWER. I februar og begyndelsen af marts er hunden ude i lange slip og kun med 1 til 2 fuglesitutioner. De sidste 14 dage før de store prøver er jeg ude med hundene i marken 5-6 gange om ugen ofte med andre hunde. Her udsøger jeg marker, hvor der er mange fugle og hundene de er kun ude i kort tid ad gangen. Planen kan dog ødelægges af vind og vejr, som det skete i år, hvor vi fik vinter igen lige hvor træningen skulle toppe. Jeg var derfor ikke så sikker på hunden i år - men det gik jo alligevel" .

Indlæring af søget og apport
Andre, der har oplevet Karl Georgs hunde i marken, er betaget at hundenes udholdenhed det perfekte søg og kontakten til føreren. Karl har en forklaring herpå: " Jeg går aldrig i marken med den unge hunde, før den er 100% dæk lydig. På den måde kan jeg altid styre hunden. Og når jeg så begynder, at opbygge marksøget går jeg altid i modvind og søger marker, der har tydelige afgrænsninger. Jeg løber meget selv i begyndelsen for at vise hunden, at den skal søge helt ud til siden og altid vende op i vinden. Det kan godt tage en rum tid før det sidder perfekt. Men det store arbejde kommer mange fold igen, især om efteråret i roemarker, hvor det regelrette søg er det mest effektive. 

Karl Georg har de sidste år også haft labradors af engelske linier, som han har avlet med. Labradoren er født til at ville apportere fra land og vand. Men Karl er af den opfattelse, at de korthårede kan blive fuldt så gode til at apportere, selvom de gør det på en anden måde. Karl begynder med at lade dem lysthente apportgenstande for så at gå over til tvang, når hunden forstår hvad apport er. Tvang skal ind på en eller anden måde, for at hunden ikke skal glemme det og for at det virker i alle situationer - " det skylder vi også det vildt, som vi gerne vil jage. Vi skal opsamle hvert et stykke vildt vi skyder og om nødvendigt finde anskudt vildt hurtig og effektivt ". 

En korthår skal også kunne spore en anskudt buk. Træning i at følge blodspor er en vigtig disciplin for den alsidige jagthund. Glæden ved jagten bliver større når man har en alsidig og effektiv hund som følgesvend 

Træning til fuldbrugsprøven tiltaler Karl meget. Den hund, der kan bestå en fuldbrugsprøve er efter Karls opfattelse den ultimative jagthund." Den kan apportere alt , til og med ræv og den kan gå på spor og finde anskudt råvildt. Alt dette foruden markarbejdet naturligvis ". 

Karl Georg

Karl Georg og jagten
Karl bruger sine hunde på jagt. Og selv om jagt for hundene er som et frikvarter, lægger Karl vægt på, at det foregår i samarbejde med ham. Arbejdet efter skuddet er i højsædet og det er jagten med stående hund på fasaner og agerhøns som Karl foretrækker. Men der bliver også tid til kragejagten. Noget som desværre kun få i Danmark dyrker. Det er en meget krævende jagtform, som altid mislykkes hvis forberedelsen ikke er god nok. Karl siger: " Bare en lokkefugl står forkert eller kragerne ser toppen af huen fra jægeren i skjulet, går det galt. Men jeg vil gerne på jagt efter kragerne, fordi de kan være dyre at have på kost i reviret ". 

Tak for interviewet Karl Georg og ønsker om succes med hundene og træningen til fuldbrugsprøven. 

Poul Valdemar Nielsen