FRA HVALP TIL VINDER

Af Trine Enggård og Christine Due
  
Her på Kragborg starter vi gerne grunddressuren når hvalpen er 8 uger. Jo yngre hvalpen er jo nemmere er det for os, at præge hvalpen til det vi skal bruge den til senere. For at holde motivationen oppe på hvalpen bruger vi masser af godbidder og ros i de forskellige øvelser. Dette gør, at vi kan tillade os, at være mere konsekvente når vores hund gør noget forkert. Vi bruger i øvrigt godbidder hver gang vores hund skal belønnes igennem hele dens liv.
 
Ja og Nej
Mange hundeejere bruger alt for mange kommandoer overfor deres hund, således at hunden bliver forvirret og stresset. Her er det en god idé at lære hunden ja og nej. På den måde undgår man misforståelser og hunden forstår nemt hvad den må og ikke må. Vi bruger fløjte til indkald og afdækning, da det lyder pænere end, at råbe på sin hund når man er på jagt eller på prøver. 

Hvalp
 
Dæk er en vigtig kommando!                                 Christine Due med Kragborg Junior                 Stand
                                                                       Verdensmester 

 
Under grunddresseren er det utroligt vigtigt, at lære hunden dæk. Det skal den trænes i fra den er 8 uger gammel, såldes at den altid er styrbar når man slipper den. Hvis hunder er 10% dæklydig inden man starter på marktræningen, er det meget nemmere at styre hunden med hensyn til halesøgning, stand og hårvildt. Vi mener, at hunden skal kunne dække på 200 meters afstand før man kan kalde den dællydig.

Vores dækdressur træner vi trin for trin. Vi starter med at fører en godbid ned mellem forbenene så hunden følger godbidden og automatisk vil ligge sig. Efterhånden som hunden har forstået opgaven, bliver vi mere konsekvente og begynder, at forlange at hunden skal blive liggende. Hvis den rejser sig får vi så hurtigt så muligt hunden helt tilbage hvor den blev dækket af. Vil den ikke dække giver vi et lille tryk på skulderbladende så den automatisk ligger sig ned. Vi forstærker selvfølgelig hunden i, at blive liggende ved at ligge godbidder på jorden mellem forbenene. På den måde gør vi også hunden glad for, at ligge på jorden.
 
Stand
Vi starter med marktræning når hunden er lydig. Selvom standen er en medfødt egenskab ved de stående hunde er det forskelligt fra hund til hund hvornår den er moden. Når hunden er så jagttændt, at den begynder, at prelle fløjter man den i dæk. Hunden vil i 90% af tilfældene herved begynde, at tage stand. Hunden skal helst lære at tage stand naturligt. Jo færre hjælpemidler man bruger jo bedre bliver standen (fugleudkaster, lang line mm.).
Der kan opstå flere problemer ved brug af kunstige hjælpemidler bl.a. ringning af fugl, som ofte vil opstå hvis fuglen er anbragt i et bur. Fuglen kan ikke lette når hunden får rejseordre, og derved begynder hunden, at gå rundt om fuglen i stedet for, at rejse den. Hunden bevæger sig derved ud af vind for fuglen. Når hunden har stand kan man øve den i, at stå i længere tid ved at holde den på fløjten (dæmpet faldende fløjt). Samtidig kan man provokerer hunden ved langsomt, at gå op på siden af den, så den ikke selv rejser inden ordre i en presset situation. Sådan en situation kan bl.a. opstå på en efterårsmarkprøve hvor skytterne ofte går tæt op på siden af hunden for at skyde fuglen. 
Når hunden har rejst fuglen, må man aldrig dækken den af. Det er en fejl som mange begår, da de er bange for, at hunden skal prelle fuglen. Desuden står der i fælles markprøve regler, at hunden skal forholde sig i ro efter
rejsning. At dække hunden af efter rejsning kan nemt resulterer i, at hunden bliver træg i rejsning. Den kan herved også begynde, at ringe på fuglen. I stedet kalder man sin hund ind på plads og giver den en belønning. Her kan man godt tillade sig at råbe højt, da man ikke stopper hunden. Hvis hundens stand ikke er overbevisende, og man mener, at der ikke er en fugl, skal man få hunden videre ellers bliver hunden meget følsom overfor fært. Hvis der er en fugl, roser man bare hunden og går videre. Dette har ingen skadelig effekt på hunden. Er man for glad for standen, begynder hunden ofte, at tage tomme stande for at behage føreren. Man skal huske, at standen kun er en del af arbejdet.
 
Sekundering
Når makkerhunden har stand, lærer vi altid vores hunde, at de ikke skal søge over hvor den anden hund står. To hunde om en fugl vil næsten altid gå galt. Derved lære hunden sig hurtigt, at søge i et andet område.
Hunden skal lære sekundering, da det belønnes på markprøve, men det er ikke særligt effektivt, da den hellere selv skal finde en fugl. Hvis man vil lære sin hund sekundering, skal man straks når ens hund får øje på den stående hund fløjte, så den stopper dvs. fløjte den i dæk. Det kan resultere i, at hunden begynder, at ligge sig ned i dens sekundering. De fleste hunde forstår dog hurtigt meningen og stopper automatisk op, når de ser en stående hund.
 
Hvalp

Hvalp med dummy.                                             Hvalp med fasan.                                       Godbidder gør træningen både nemmer e og sjovere 
                                                                                                                                    for både hund og ejer.


Tvangsapportering
Når hvalpen skal lære at apportere starter vi helst når den er 8 uger gammel. Mange tror, at den først er klar efter den har skiftet tænder. Vores erfaring er, at mælketænderne ikke er noget problem.  Vi starter med, at hunden skal sidde med en dummy i munden. Hvis hunden ikke er glad for, at apportere vildt starter man blot forfra med øvelserne nu blot med vildt. 

Dummyen skal passe til hundens mund og derfor starter man selvfølgelig med en hvalpedummy. Mange gør den fejl, at de halvvejs kvæler hunden ved, at putte dummyen helt ned i halsen på den. Dummyen skal placeres lige bag fortænderne. Når hunden sidder med dummyen klør vi den bag ørerne, samtidig med, at vi bytter med en godbid. Dette er for at gøre oplevelsen positiv. Når hunden kan sidde frit med dummyen skal den lære, at gå med den. Det er i starten en svær øvelse for hunden, da den har svært ved både at gå og holde fast på dummyen. Grunden til at det er svært for hunden, at koordinere de to ting er, at den i starten er lidt trykket ved, at have dummyen i munden og derfor vil den ofte spytte den ud. At gå det første skridt med dummyen i munden, kan være et af de større problemer, at komme over. 

En stor hjælp kan være at lade hunden stå når man putter dummyen i munden. Man kan gå i en halvcirkel med hunden, eller man kan sætte hunden af med dummyen i munden på et par meters afstand og derefter kalde den ind. Hvis hunden slipper dummyen, skal man hurtigst muligt putte dummyen tilbage i munden på den. Inden det næste trin, som er den egentlige tvang skal hunden være glad for, at gå med dummyen i munden. Det er utroligt vigtigt, da man ellers kan få problemer senere hen i apporteringen. 

Nu begynder den egentlige tvangsapportering hvor hunden skal lære, at tage dummyen fra jorden. For at gøre det nemmere for hunden er det en god idé, at benytte en dummy, som kan hæves over jorden for langsommere, at vænne hunden til at tage dummyen fra jorden. Vi bruger en slipline, som placeres helt oppe bag ørerne på hunden. Vi strammer linen, sætter to finger ind under linien, så vi kan stramme linie ved at dreje hånden. Derved vil hunden automatisk åbner munden for at tage dummyen. De første par gange hjælper vi selvfølgelig hunden ved, at holde dummyen i hånden foran hundens mund, og derefter presser vi lige så stille. Men det er vigtigt, at man lærer hunden, at tage dummyen fra jorden. Hunden skal være helt tryg ved apporteringen før man går videre til vildt. Hvis hunden ikke er glad for, at apportere vildt starter man blot forfra med øvelserne nu blot med vildt. 

Husk det er mere humant overfor hunden hvis man er konsekvent og får overstået tvangsapporteringen (apportering fra jorden) på få dage. Mange kan ikke nænne, at udvise konsekvens overfor deres hund og tvangsapporteringen kommer til, at tage flere måneder hvilket er mere synd for hunden. Jo hurtigere hunden lære, at tage dummyen fra jorden, jo gladere bliver den for at apportere.
 
Der er forskellige måder, at lære hunde at apporterer på, afhængig af hvilken racegruppe det er. Apporterende hunde som retrieverne lære bedst lystapportering, da de er avlet til at hente. Denne racegruppe har ikke så stor en vildtinteresse, som de stående og derfor apportere de af lyst. Nogle af de apporterende hunde kan dog mangle lysten til at apportere bl.a. pga. forkert opdragelse. 

Disse hunde har vi stor erfaring med at lære tvangsapportering. De stående jagthunde lære vi altid tvangsapportering, da de er avlet til at jage det levende vildt, og derfor ikke har særlig stor interesse for, at hente det døde vildt. Man kan sagtens lære den stående hund lystapportering, men når hunden blive rigtig jagttændt vil den stoppe med at apportere, og i stedet for interesserer sig for det levende vildt. Vi lærer også terriere tvangsapportering, da de er hidsige og de vil som de stående hunde hellere jagte det levende vildt.
 
Ved at starte træningen af hunden som 8 ugers har vi haft mulighed for, at præge hunden i den retning vi ønsker. Herved har man gode muligheder for, at få hunden klar til jagt og prøver allerede som 10 mdr. For at få en god jagthund kræves det, at man træner og stimulerer sin hund hver dag. Hvalpe skal trænes to til tre gange om dagen af ca. 10 min. I takt med hunden bliver ældre kan man øge træningstiden. Når man anskaffer sig en jagthund som er en brugshund, skal den arbejdes med hver dag, da man på den måde får en velfungerende og harmonisk hund. Hvis man køber en stående hund skal man også være klar over, at dette er en racegruppe, som kræver meget aktivering/stimulering for, at der ikke skal opstå problemer i hjemmet.
 
En god jagthund kræver tid og lyst
Hundens alder er ingen hindring, men jo ældre hunden er jo svære bliver opgaven. Hunden vil ofte have flere uvaner, som den aldrig glemmer helt. Normalt vil man også blive nødt til, at være hårde i dressuren netop pga. uvanerne. For at undgå flere uvaner er det en ritig god idé, at rådføre sig med en professionel hundetræner, som har erfaring på det område, som passer til ens hund. Når man træner hund skal
man passe på ikke, at lytte til for mange forskellige råd og træningsmetoder, men holde sig til en. Ellers gør man hunden forvirret og stresset, hvilket kan medfører mange andre problemer. 

Der er flere og flere hundeejere som vælger, at sende deres hund i dressur. Dette er en fordel, fordi man undgår fejlindlæring, og hunden bliver trænet hverdag, som især er vigtigt under indlæringen. Der er mange som ikke tager sig tid til, at lære hunden de forskellige øvelser, og derved bliver det en lang slåskamp. Når hunden har været i dressur skal man stadig holde træningen ved lige, men man slipper for fejlindlæring og de såkaldte ”slåskampe”, som kan opstå når en uerfaren ejer skal træne sin hund. Mange mener, at det er vigtigt, de selv træner deres hund op, fordi det var formålet med at anskaffe den. Men når det kommer til stykket må de indse, at de ikke har den nødvendige tid og overskud og derfor må opgive. 

Kragborg’s succes

Disse træningsmetoder har bl.a. været med til, at skabe Kragborg’s succes med tysk ruhårede hønsehunde. Igennem tiden har vi haft flere topplacerede hunde i en ung alder. Vi kan nævne Kragborg Graff, som havde alle de brugsmæssige resultater til at blive Dansk Jagt Champion inden han var fyldt 2 år. Han opnåede desuden 1. præmie på fuldbrugsprøve som 17 måneders. Kragborg Uniq som bar 3 titler inden han var fyldt 3 år. Dansk og Svensk Jagt Champion samt Dansk Brugs Champion. I dag har vi Kragborg Dusty, som sluttede efteråret med en 2. vinder til Danmarks Mesterskabet på Lolland som 18 måneders, og mangler nu kun en 1. primære på fuldbrugsprøve for, at blive Dansk Jagt Champion.