HVILKE TRÆNINGMETODER ER DE BEDSTE?

Klaps dur ikke !
Alle de erfarne jagthundesports entusiaster, der var samlet for at udveksle erfaringer om træningsmetoder var enige - Klaps giver ingen topresultater. Men hvad gør så? Og hvorfor var de kommet op til Anders Due for at høre en verdensmester i dressur fortælle om træning med "klikker" ? 

Det begyndte med, at jeg havde haft den glæde at få lov til at lave en artikkel om, hvordan en af vore dygtigste jagthundedressører Anders Due lærer hunde at apportere. Denne artikel medførte følgende mail: ” Med spænding går jeg ind og ser på jeres hjemmeside, som ser flot og imponerende ud. Så falder jeg over artiklen om tvangsapportering, og jeg må sige, at den giver mig kvalme. Vi tæller i dag 2002, og så skal vi stadig belemres med sådan nogle håbløs forældede træningsmetoder, som også må karakteriseres som dyremishandling”. Jeg skrev tilbage: ”Jeg er enig med dig, at der er flere metoder til at indlære apport. Når jeg har valgt at lave en artikel med Anders Due og de metoder, han bruger, er det bl.a. fordi han modtager mange hunde, som først har lært nogen apport gennem leg og så senere bliver opgivet og ikke vil apportere. Jeg har også selv overværet den måde Anders gør det på og det ligger milevidt væk fra dyremishandling. Andres formår hurtigt og effektivt ved konsekvent pres i et split sekund at få opgivede/ødelagte hunde til at forstå dressuren. Og det er for mig ikke det værste, der kan ske for hunden, især hvis man ser det i et langt hundeperspektiv - at den bliver en brugbar jagthund, som giver den adgang til mange oplevelser sammen med sin ejer”. 

Træningsmetoder

De to dygtige dressører Helle Poulsen og Anders Due udveksler erfaringer med dressur metoder. Og vi andre lytter med.


Dur klik – vil Debbie apportere ræven ?
Kontakten var skabt og nu var vi her altså. Helle Poulsen, verdensmester i dressur, er i gang med at demonstrere, hvordan træning med "klikker" bruges i praksis. Med sig har hun en stor taske med rekvisitter og border collien Debbie. Det er imponerende at se den timing Helle Poulsen har i arbejdet med Debbie. Belønningen i form af klik og godbidder sker, som når jeg oplever Anders Due træne i et split sekund. Selvom Helle Poulsen forklarer og besvarer spørgsmål undervejs, er hun altid fuldt opmærksom på Debbie. Debbie søger hele tiden at finde ud af, hvad den kan finde på at gøre for at gøre Helle tilpas. Når hunden udfører det Helle ønsker, kommer et klik og en godbid.
Det er Helle, der bestemmer, hvor godt den udfører det og Debbie bliver ofte ved, til det er helt som ønsket for at modtage belønningen: et klik og en godbid. Debbie har her flere valgmuligheder og vi oplevede en hund, der ville gøre om ikke alt så meget for at opnå et klik og en godbid. Helle bestemmer her, hvad der giver klik - Debbie prøver sig frem for at gøre det rigtige.

Helle deler altid det, hun ønsker af hunden, op i enkeltdele og kan derfor give belønninger for de enkelte elementer. Men vil den nu også apportere en ræv ?

Træningsmetoder

1. Debbie nærmer sig interesseret      3. Helle går hen til ræven og              5. Helle siger til os, at der skal         6. Når den er blevet tilstrækkelig op-
ræven – og modtager et klik.             Debbie følger interesseret med.
          mere forstærkning til, tager en lille     hidset, skifter Helle hurtigt til ræven
2. Debbie viser øget interesse og        4. Helle får den til at lugte til ræven    bold frem af tasken. Debbie bliver      som apport emne. Debbie forsøger
modtager endnu et klik og en godbid.   ved haleroden - endnu klik og godbid.   nu helt vild for at få fat i bolden og     at løfte ræven og det er meget tæt
                                                                                                      den ophidses med den.                    på, at hun apporterer ræven korrekt.

Seancen var forbi, men vi, der overværede Helle og Debbie, var ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at få Debbie til at apportere ræven. 

Men kan vi udskifte tvangsapport med klik ?
Hunden lærer gennem situationer, der giver enten behag eller ubehag. Mange af de hunde, som vi går på jagt med har et så stort jagtinstinkt, at behaget ved at finde og forfølge vildt er så stort, at den tilsidesætter næsten alt for at forblive i denne ”glædesrus”. Anders Due stillede i forhold til Helles træningsmetoder spørgsmålet: ” Jeg er nødt til inderst inde at vide, at jeg kan stole på hunden, hvis den skal finde et stykke anskudt vildt – den må simpelthen ikke svigte af hensyn til vildtet. Kan vi være sikre på, at den ikke hellere vil forfølge andet vildt eller giver op? ” Helle virkede sikker på, at det vil kunne lade sig gøre. Jeg er selv i tvivl, om det er i denne disciplin, at træning med klikker kan give den nødvendige sikkerhed. Et kortvarigt ubehag, når hunden ikke vil tage apportemnet kan være en nødvendighed for at være sikker på, at hunden vil hente alt vildt i alle situationer. 

Klikker træning og træning med godbidder virker
Vi var dog ikke i tvivl om, at klikker træning virker og at den vil kunne gøre det sjovere at træne nogle af disciplinerne. Det mest spændende er, at hunden selv er med til at finde på, hvad den skal gøre for at opnå et klik eller godbid. Det viste sig nu også, at de fleste af de tilstedeværende allerede brugte godbidder som belønning. Jeg selv er sikker på, at metoden med fordel kan bruges af mange. Jeg tror også, at den kan være med til at hjælpe eksempelvis hunde, der er: skudræd, ikke vil køre i bil, gør ved alle lyde, springer op, m.m.   
På hjemmesiden
www.hundeskolentrofast.dk kan interesserede læse mere om tankerne bag de nye metoder.

Poul Valdemar Nielsen