Profil

Anders Due er en af de få  herhjemme, som kan kalde sig professionel. Andres lever bl.a af at dressere hunde for andre. Gennem sit opdræt Kennel Kragborg har Andres opnået utallige topresultater i ind og udland.

Hvalpe

Når Anders tager hvalpe ud til sig selv, er der flere faktorer, som skal være til stede.

Kuldet skal være jævnt og ens. Der skal være en som er ekstraordinær og skiller sig ud gennem udstråling og personlighed. " Da den jeg tager ud, også på sigt måske skal blive avlshund, forsøger jeg også at tage ud efter, at de fejl som forældrene har bliver rette op. Desværre går der mange kuld til en virkelig tophund. Det betyder ikke, at de andre ikke kan blive gode jagt- , prøve- og udstillingshunde. Og det er da også sket, at den som jeg har valgt fra, er den som har klaret sig bedst".

"Det vigtigste i avlen er at avle på en sund stamme. Det vil sige at forældrene ligger til første præmie. Jeg behøver ikke nødvendigvis kun at avle med toppræmierede hunde fra udstilling i det vores standard i Danmark generelt er høj".

Anders er i sit avlsarbejde nået så langt, at han på afstand næsten altid kan kende sit eget avl – både de svage og de stærke sider. Dette er opnået gennem linieavl på egne tophunde, hvor standarden er fastholdt.

Anders bruger kun hunde, der vil bestille noget. Derfor tager han altid forbehold for præmiringer på markprøve. Det er ikke nok, at hunden er veldresseret og derigennem opnået høje præmieringer. "Jeg læser derfor altid kritikkerne og vil normalt altid selv bedømme den. De skal have format, noget der ikke altid kan ses af præmieringerne i Danmark, hvor prøverne nogle gange er mere dressurprøver end avlsprøver".

Anders har bruger stort set altid danske blodlinier, men har i de sidste år har også med held hentet nyt blod i Sverige. Med det svenske blod har Anders fået hunde med større format.

Graff er et eksempel på den måde Anders tænker avl på og 
hvad han forstår ved en tophund.

Graff har opnået følgende resultater:  
FJD Sødring 19/3 2000 1. præmie Markpr. åben klasse pokal
DJ region 1 16/4 2000 1. præmie Markpr. åben klasse
Fusing Ø 14/5 2000 1. præmie schweiss 1. præmie bringsel pokal 
Fusing Ø 6/8 2000 1. præmie 20 timers schweiss 
Give 19/8 2000 V:10 S:10 A:10
Grenå Djursland 10/9 2000 Unghundeprøve Brugsegenskaber 138 point 
Fyn 23/9 2000 Brugsprøve 1. præmie 
SønderJylland 22/10 Fuldbrugsprøve. 1. præmie 242 point 

Tophundens egenskaber
Tophunden er for Anders flokføreren, der vil noget., " Den skal gå til makronerne hele tiden. Det gør ikke noget, at den ikke altid kan styres – den må gerne gå til stregen. Jeg har nu ikke haft mange virkelige tophunde, men dem jeg har haft, har alle stået højt i tændingen og alligevel været dressurbare og samarbejdsvillige. Hvis de er tændt på jagt, er de normalt også dressurbare. Deciderede hårde hunde som bare er tændt på det hele, er ofte ikke dressurbare. Tophunden vinder selvfølgelig ikke altid, men når den ikke går det, er det normalt fordi den er gået lige over stregen.

Træning til brugsarbejdet - Apport
Anders er af den opfattelse, at apport ikke læres gennem leg - det skal læres gennem dressur. Og han taler af erfaring, fordi ca. 50 % af de hunde han modtager i dressur er hunde, der først har været lystapportører og herefter ikke vil apportere når det gælder.

Anders har nogle få enkle faser, som hunden skal igennem, for at det virker på jagt.



Tilvæningsfasen
I denne fase skal hunden tilvænnes til at tage apportemnet i munden og lære at gå med det (apportemnet kan evt. en lille rulle tæpperest). Den skal være glad for at tage apporten i munden og gå med den, før der fortsættes til næste fase.

Tvangsfasen
Her skal hunden på kommando tage apport emnet. Først fra hånden og dernæst skal den på kommando tage appartement fra forbenene liggende i stand og rejse sit op med apporten i munden. Hunden læres dette ved enten at bruge kvælerhalsbånd eller ved at nappe den i øret. Tvangsfasen må maximalt tage en uge og der kan trænes et par gange om dagen. Anders deler hundeejerne op i to kategorier. De langsomme kvælere og de hurtige kvælere. De langsomme hiver alt for langsom i halsbåndet og hunden forstår derfor ikke alvoren i at skulle tage apporten og derved slippe for presset. De langsomme vil egentligt ikke gøre hunden ondt, men resultatet bliver, at de trækker det unødigt i langdrag – og nogle ender efter lang tids kamp med at måtte opgive. Derfor må denne fase maksimalt tage en uge understreger Anders.

Glædesfasen
Når hunden har lært at tage apporten på kommando og ikke absolut ikke før, kan føreren begynde at smide apporten og lade hunde hente den. Det skal ikke gøres mange gange, før hunden igen har fået glæden tilbage. Glad og frejdigt vil den nu komme med apporten til føreren.
Når hunden har fået glæden tilbage og ikke før, kan der fortsættes med de sværere apporteringer.

Træningsfasen
Denne fase er der skrevet meget om i litteraturen, men det er grundlaget fra de tre foregående faser, som er nødvendige for at få en sikker apportør.
  
Markarbejdet
Anders begynder markarbejdet så tidlig så muligt. Fra 6 måneder vil mange hunde vise interesse for vildt. Jo yngre de er, jo lettere lærer de. Bliver de lidt for vilde eller går af hånd bremses de efter behov. Samtidig med arbejdet i marken begyndes dressurarbejdet – ikke i marken - men sideløbende med markarbejdet  læres unghunden dæk.

Søget kommer normalt af sig selv hvis føreren altid fører sin hund mod vinden. Forudsætningen er selvfølgelig, at hunden har jagt nok understreger Andres. Når dressuren er begyndt at sidde, kan man korrigere efter behov.

Standen kommer normalt også af sig selv, når hunden ikke preller mere. Jeg bruger aldrig kasser med fugle eller holder hunden i lang snor for at lære den stand. Der er nemlig stor forskel på, hvornår hundens instinkt for stand vågner.
       
Rejsning af fugl kan være et problem for mange hunde. Anders mener, at det kan skyldes den for kraftige indgriben, som mange gør lige efter at fuglen er lettet. Andres lægger aldrig hunden dæk, når han træner. Her nøjes han med at kalde hunden tilbage og bruger kun at fløjte dæk, hvis de preller langt og inderligt. Hvis hunden er en træg rejser må føreren aldrig blive bag hunden og råbe rejs – i stedet skal han fortsætte forbi hunden og med en lang pind tjatte hunden på haserne, når han passerer. Bemærk den lange pind, som hundeføreren har med i marken.

UniQ siger hermed tak til Anders Due for gode råd og tanker.